|
Tandkødsbetændelse er en
infektion i tandkødet, som skyldes en overvækst af bakterier (plak), og
er forstadiet til
paradentose
I den naturlige bakterieflora i
munden indgår der hundredvis af forskellige bakterier. De fungerer som
en slags immunsysten mod fremmede bakterier, så det er rigtig godt at de
er der. Med de elsker desværre at klistre sig fast på tænderne, derfor
er det så vigtigt at fjerne dem hver dag, på alle flader på alle
tænderne.
Det kan være ganske kompliceret
at holde tænderne plakfri, rent faktisk viser undersøgelser at 90%
aldrig har helt plakfri tænder, og har derfor en kronisk infektion.
Forskerne har bevist en sammenhæng mellem
hjerte/kar sygdomme, diabetes, lungebetændelse og sundhedstilstanden i
munden. Hvis man har betændt tandkød med for dybe tandkødslommer, kan
arealet svarer til et åbent sår på størrelse med en håndflade. De
bakterier som er i såret bliver ført med rundt i kroppen, og man har
fundet mundbakterier i blodpropper og væv fra hjerte/kar systemet. Man
har også registreret et større antal for tidlig fødte børn af mødre med
paradentose. Diabetes øger risikoen for at udvikle paradentose, men man
har heldigvis opdaget at en velbehandlet paradentose kan nedsætte
behovet for medicin ved diabetes. Svækkede mennesker får ofte
lungebetændelse hvis der er for mange bakteriebelægninger i munden. Hvis
vores tænder ikke fungerer ordentligt kan vi ikke tygge og nyde vores
mad. Hvis vi synes vi har grimme tænder, holder vi op med at smile.
Mundhulen er et organ og en vigtig del af kroppen. En sund mund er en
del af en sund krop. 9 ud af 10 voksne danskere har en utilstrækkelig
mundhygiejne, 9 ud af 10 voksne danskere har tandkødsproblemer.
Vi bliver desværre ikke født
med en tandbørste og en manual i hånden. Så derfor giver det ikke sig
selv, hvordan tandbørsten skal bruges. Tænk hvis alle mennesker havde rene
tænder hver dag!
Det er ingen skam at få hjælp,
til at få den daglige mundhygiejne i top. Der er en hel naturlig del af
besøget på tandplejerklinikken. Og det er nok nemmere end du tror!
Ring til mig eller send en mail,
så du kan få rene plakfri tænder og slippe af med din infektion i
tandkødet.
Jeg har hjulpet rigtig mange
mennesker af med tandkødsbetændelsei de 16 år, jeg har været tandplejer.
Tlf. 30 35 30 93
info@gentoftetandplejerklinik.dk
|