|
|
|||||||||
![]() |
|||||||||
Lidt information om mig selv, tandplejere generelt og vores uddannelse |
|||||||||
| •behandlinger •kom i gang •andres erfaringer •tandblegning •huller i tænderne •tandkødsbetændelse •priser •kontakt •hjem | |||||||||
|
|
|||||||||
![]() |
|||||||||
Om Liselotte WillumsenMit navn er Liselotte Borggren Willumsen, jeg er autoriseret tandplejer, uddannet i 1995 på SKT ved Københavns universitetJeg er indehaver af Gentofte Tandplejerklinik som åbnede dørene i 2005. Jeg fandt det nødvendigt at starte min egen klinik, for at kunne tilbyde den forebyggelse som jeg ved virker bedst, og også kunne bruge den nødvendige tid. . Vi fortjener alle at have sunde stærke tænder, både når vi er 0 og 100 år. Jeg betragter ikke tandpine, huller og paradentose som en naturlig del af livet. Ganske enkelt fordi at sygdommene i langt de fleste tilfælde kunne have været undgået, med den rette viden og behandling. Som tandplejer er jeg specielt uddannet til at arbejde forebyggende og at gribe ind allerede før sygdommene opstår. Det piner mit tandplejerhjerte at vide hvor mange tænder der trækkes ud hver dag i Danmark på grund af paradentose, og hvor mange tænder som bliver boret på grund af huller. Der bliver lavet flere millioner fyldninger hvert år. Det vil jeg gerne være med til at lave om på. Første gang en tand bliver boret i, startes en dødsspiral, med større og større risiko for at nerven dør, hver gang fyldningen bliver skiftet. Når en tand dør (og bliver rodbehandlet) bliver den tør og skrøbelig og knækker derfor nemt. Derfor bliver det ofte nødvendigt at sætte en krone på, eller at trække den ud. Regnestykket behøver jeg vist ikke skrive om. Tandplejerens arbejdsområder Tandplejeren undersøger dine tænder, tandkød, slimhinder og kæbeknogle for sygdomme, skader og forskellige lidelser. Det er derfor ikke nødvendigvis meningen at du også skal tilses af en tandlæge. Men det kan blive nødvendigt hvis der er sket uoprettelige skader som f.eks. et hul der er blevet så stort så det skal bores. Så bliver du naturligvis henvist til en tandlæge. Du bestemmer selvfølgelig også om du både vil gå hos en tandplejer og en tandlæge. Tandplejeren undersøger også for syreskader på emaljen, børsteskader, slid, mundtørhed og dårlig ånde. Din tandsundhed og tandbørstning gennemgås nøje ved undersøgelsen, og mundhygiejnen optimeres for at undgå fremtidige problemer. Tandplejeren kan ved hjælp af særlige tests også undersøge om du har for mange af den type bakterier i munden som laver huller, og om spyttet fungerer som det skal og kan neutralisere de syrer, som du udsættes for i det daglige. Groft sagt sørger tandplejeren for at fundamentet er i orden, og tandlægen reparerer og restaurerer. Tandplejeruddannelsen er en sundhedsvidenskabelig uddannelse, som sammen med tandlægeuddannelsen hører under Københavns Universitet. Tandplejer er en beskyttet titel som kræver en autorisation.Formålet med uddannelsen er at basaltandplejen, dvs. undersøgelse, diagnostik og almindelig behandling, i videste omfang skal foretages hos tandplejere, frem for hos tandlægen som primært bør foretage den komplekse behandling (fyldninger, kroner osv.). Derfor er tandplejere meget fokuserede på forebyggelse, og tidlig diagnostik og behandling af sygdomme i tænder og tandkød. Selvstændigt praktiserende tandplejere har overenskomst med sygesikringen, som bl.a. indeholder en særlig udvidet forebyggende behandling, som kun må foretages af selvstændige tandplejere. Der er også mulighed for tilskud fra sygeforsikringen danmark.Alle mennesker kan frit vælge mellem at gå hos en tandplejer eller en tandlæge til de regelmæssige tandeftersyn. Hvis der skulle opstå behandlingsbehov som rækker ud over tandplejerens kompetenceområde (fyldninger, kroner osv.), så henviser tandplejeren patienten til en tandlæge, så den nødvendige behandling kan iværksættes. Derefter fortsætter patienten hos tandplejeren, til de regelmæssige undersøgelser igen. På samme måde kan en tandlæge henvise sine patienter til en tandplejer.Priserne på grundydelserne, som fastsættes af sygesikringen som f.eks. undersøgelse, tandrensning osv. er de samme som hos tandlægen. Priserne på de såkaldt "frie" ydelser som f.eks. lokalbedøvelse, behandling af følsomme tandhalse mm. varierer, da de fastsættes af den enkelte tandplejer eller tandlæge. |
|||||||||
| •Undersøgelser | |||||||||
|
|
|||||||||
![]() |
|||||||||
| •Produkter | |||||||||
![]() |
|||||||||
| •Kost og tandfitness | |||||||||
![]() |
|||||||||
| •Paradentose | |||||||||
![]() |
|||||||||
| •Isninger | |||||||||
![]() |
|||||||||
| •Syreskader | |||||||||
![]() |
|||||||||
| •Dårlig
ånde
|
Erfaring fra tandlægepraksis Privatpraksis hos tandlæge Vibeke Oram, som også er afdelingstandlæge på Københavns tandlægeskole.Privatpraksis hos Tandlæge lic.odont.Klaus Gotfredsen, som også er afdelingstandlæge og professor på Københavns tandlægeskole.Greve kommunes børne- ungdoms- og omsorgstandpleje.Kurser Jeg deltager hvert år på flere kurser, for at opdatere og udvikle min faglige viden. Jeg er fast deltager på Tandlægeforeningens årskursus, og messe.Akupunkturkursus for tandlægerRygestopinstruktørkursus "Individuel rygeafvænning" hos Kræftens bekæmpelseGrundkursus i Itop Kursus i ICON Kursus i brug af probiotika lokalt i mundhulen |
||||||||
![]() |
|||||||||
|
Gentofte Tandplejerklinik • Sønderbakken 43 • 2820 Gentofte • tlf.30353093 • info@gentoftetandplejerklinik.dk • gentoftetandplejerklinik.dk |
|||||||||