Følsomme tandhalse   isninger     jag i tænderne     slidte tænder       syreskader

   
 

               •behandlinger     kom i gang    om Liselotte       •andres erfaringer    •tandblegning   •huller i tænderne   •tandkødsbetændelse    •priser   •kontakt     hjem          

     

 

   
 

Syreskader og slidte tænder er efterhånden blevet en folkesygdom på samme måde som huller i tænderne, og betændelse i tandkødet. Slidt emalje ses desværre hos rigtig mange børn helt ned til 7-8 årsalderen, på grund af "sodavandsmisbrug". Syren i sodavand og andre drikke opløser simpelthen emaljen lige så stille og roligt. Børn bør drikke vand på hverdage, og kun sodavand i weekenden (eller gerne sjældnere). 

Det ses også hos voksne i stigende grad, og man kan ikke selv se eller mærke det. Det kræver tandplejerens skarpe og trænede blik at opdage de helt tidlige skader.

Isninger og følsomme tandhalse opdager man naturligvis selv. Det hænger ofte sammen med slid, og ses også sammen med syrepåvirkning.

Det er alt sammen noget der bør og kan stoppes. Tænderne skal holde hele livet, og de holder bedst når de er intakte, og har en sund emalje. Jeg har en masse gode råd og tips til, hvordan du beholder din og dine børns emalje intakt hele livet.

Tandemaljen bliver langsomt opløst, hvis den ofte bliver udsat for syrepåvirkning. Det er forskelligt hvor meget emaljen kan tåle hos det enkelte menneske. Eksempler på syrepåvirkninger er: sodavand især cola, sportsdrikke, saftevand, juice, syrlige frugter, syrlige bolsjer, syltede asier og agurker, tygge C-vitamin, rabarber, rå spinat, citron, og vin. Også opkastninger og sure opstød giver en kraftig syrepåvirkning. Iskolde drikke ætser mindre end tempererede. Hvis man svømmer ofte i vand med et for højt indhold af klor, kan der ske en syrepåvirkning. Spyttet er en meget vigtig faktor, da den har en beskyttende effekt mod syren. Hvis man danner for lidt spyt, eller spyttet er sammensat anderledes fremmer det syrens skadelige virkning.

"Syretiden" i munden er afgørende. Syren skal helst neutraliseres hurtigst muligt. Gode råd er at skylle munden med vand bagefter, eller drikke mælk. Efter en syrepåvirkning er emaljen mere skrøbelig, så man skal aldrig børste tænder umiddelbart efter.

Hyppige syrepåvirkninger og en hård tandbørstning resulterer ofte i et slid på emaljen. Efterhånden som emaljen bliver tyndere, bliver tænderne både mere følsomme og de får også en mørkere farve. Tabt emalje kommer ikke tilbage, så det er vigtigt at opdage problemet i tide. Det er ikke hos alle at årsagen er så oplagt. Jeg bruger meget tid på at udrede hvad  årsagen eller årsagerne er, for ofte er det en kombination af flere faktorer.  

Tandkød som slides på grund af forkert tandbørstning trækker sig langsomt tilbage, og kommer aldrig igen. Man får længere tænder. Ved voldsomt slid trækker knoglen sig også tilbage, og kommer aldrig igen. Så det er en slags hjemmelavet paradentose. Den blottede tandrod er mere sart, så isninger og caries lettere opstår. Roden slides også lettere, fordi den ikke er dækket af emalje.  Grunden til at roden er mere sart er at den er beregnet til at være dækket af knogle og tandkød. Den er ikke konstrueret til påvirkningerne i mundhulen.

 

En behandling med Vivasens mod isninger har langvarig virkning:

 

 
     

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

       
  Undersøgelser          
             
           
  Produkter          
             
           
  Kost og tandfitness          
               
           
  Paradentose          
           
Isninger
             
           
Syreskader
             
           
  Dårlig ånde

 

 

 

 

 

 

 

         
 
 

       Gentofte Tandplejerklinik  •  Sønderbakken 43  •  2820 Gentofte  •  tlf.30353093  •  info@gentoftetandplejerklinik.dk  •  gentoftetandplejerklinik.dk