At bore i en tand bør være den allersidste udvej...

 
 
 

               behandlinger    kom i gang    om Liselotte    andres erfaringer     tandblegning   tandkødsbetændelse   priser   kontakt   hjem               

 
     
 

Forstørrelse der viser at tandbørsten ikke kan nå de bakterier som er i bunden af den dybe fure

 

Bakterier (farvet røde) i dybe furer som er årsag til huller

 

Probiotiske (sunde) bakterier som kan udkonkurrere de dårlige bakterier. Tag 1 tablet hver dag.

 

BioGaia probiotika. Sunde bakterier til babys mund. Forebygger huller.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

    Den metode jeg bruger er både tandvenlig, effektiv, billig og gør ikke ondt

Hvis en tand med et hul i skal reddes, så kræver det at hullet opdages før det når tandbenet (under emaljen). Så kan den naturlige balance genskabes og tanden kan reparere sig selv. Behandlingen er forskellig afhængig af om hullet er tilgængeligt (tyggeflader og ved tandkødskanten) eller utilgængeligt (mellemrum)

Sådan foregår det:

Bakterierne fjernes, tanden opbygges (remineraliserer) og årsagen fjernes så der ikke kommer hul igen (ekstremt vigtigt)

Det gøres ved hjælp af ozonytronterapi, mundhygiejneoptimering, evt. ændring af kostvaner, probiotika, fluorlakering, xylitol, ACP og forsegling af dybe furer på tyggeflader.

Det får du ud af det:

Du kan bevare dine intakte tænder, og du får generelt stærkere tænder, som er bedre udrustet til at modstå syreangreb fra bakterier. Og så kan du naturligvis spare både tand- og lommesmerter på sigt.

En intakt tand har statistisk set et længere liv, end en tand der er blevet boret i. Første gang der bores i en tand startes en dødsspiral. Det er de færreste fyldninger som holder evigt, og hver gang en fyldning bliver skiftet bores der endnu mere tand væk. Det bryder nerven i tanden sig ikke om (det er derfor det ofte gør ondt at blive boret). Hvis der er en lille spalte mellem tand og fyldning opstår der meget nemmere nye huller der, i modsætning til hvis fladen stadigvæk var intakt. Risikoen for at nerven i en tand dør så den skal rodbehandles er mange gange større for en boret tand, end en der er intakt

Se priser her


Fluor eller ikke fluor?

Hvis man har risiko for at udvikle huller, anbefaler jeg som udgangspunkt at man bruger tandpasta med fluor og gerne også med xylitol f.eks. Zendium Cool mint, Fresh and white eller Junior. Hvis man ikke ønsker at bruge fluor er det vigtigt at bruge en tandpasta med mindst 25% xylitol som f.eks. Xyliwhite.


     
         
  Undersøgelser        
 
         
  Produkter        
 
         
  Kost og tænder        
             
         
  Paradentose        
Om huller/caries

Caries dentalis, huller i tænderne kender de fleste til. Vi kender også historien om Karius og Baktus, som den meget forenklede beskrivelse af hvad der sker når vi får huller i tænderne. Når bakteriebelægninger for lov til at sidde uforstyrret på en tand for lang tid, kan der opstå huller. Bakterierne omdanner sukkerstofferne fra kosten til syre, som opløser tanden.

Lige som de fleste andre sygdomme i mundhulen er caries et symptom på ubalance. Hvis balancen genoprettes, forsvinder årsagen til caries

Heldigvis er det aldrig for sent at lære, og det er aldrig for sent at forebygge caries. Mange patienter som kommer på min klinik, bliver overrasket over hvor lidt der skal til for at forebygge og stoppe caries. Der er mange faktorer som spiller ind, og ved at justere lidt på enkelte af dem kan man ofte stoppe cariesprocessen. De to store hovedområder er at begrænse bakterie-belægningerne og "sukkertiden" i munden. Men der er mange individuelle forhold. Det er meget vigtigt og effektivt at udrede, hvilke forhold der spiller ind hos den enkelte. 

Hvis man er motiveret for at bruge to til tre minutter morgen og aften, og at forholde sig til det man putter i munden, kan de fleste mennesker slippe af med caries. Måden man bedst gør det på er meget individuel, og kræver derfor en professionel indsats.


"Passiv tandpleje"

Hvis du ikke synes at du kan overskue det i det daglige, eller du af andre årsager ikke kan holde dine tænder rene,   tilbyder jeg professionel fjernelse af bakteriebelægningerne, desinficerende behandlinger, og fluorbehandlinger med korte intervaller. Med den form for "passive tandpleje", er du langt bedre stillet. Det er smertefrit, faktisk behageligt, og du får mindre tandsten. Du skal komme på klinikken 1 til 2 gange om måneden. En ny slags tandpleje, som ikke tilbydes andre steder. For mange er det helt naturligt at gå til både frisør, kosmetolog, massage med mere. Hvorfor ikke få plejet sine tænder på samme måde?

Se priserne i prislisten. Du får rigtig meget sundhed for pengene!

Hush: alle behandlinger på en tandplejerklinik er non-invasive, det vil sige at der aldrig fjernes noget af dine tænder.

 

       
  Isninger      
 
       
  Syreskader      
 
       
  Dårlig ånde      
              
 
 

       Gentofte Tandplejerklinik  •  Sønderbakken 43  •  2820 Gentofte  •  tlf.30353093  •  info@gentoftetandplejerklinik.dk  •  gentoftetandplejerklinik.dk